Forret eller frokostret 1 X = 1 kuvert på ca. 165 g.
1 X start g
171
Svind %
1 X slut g
145
X
| GRAM | INGREDIENS | ANDEL % |
|---|---|---|
| SQUASH | ||
| 1.300 | Squash (1 squash vejer ca. 350 g), uden endernem skåret i 4 mm skiver på langs (gerne på et mandolinjern) | 76 % |
| 30 | Olivenolie | 2 % |
| RICOTTACREME | ||
| 200 | Ricotta | 12 % |
| 2,0 | Merian, tørret | 0 % |
| FYLD | ||
| 125 | Kogt skinke i tynde skiver | 7 % |
| 20 | Rucola | 1 % |
| 30 | Mandler, ristede, saltede og hakkede | 2 % |
| 1.707 | SAMLET VÆGT |
- Squash
- Pensl en grillplade med olie og grill squashskiverne ved 230° i 2+2 min til de har fået striber men ikke er blevet helt bløde.
- Læg skiverne tæt sammen på bagepapir til en ca. 40 cm bred firkant.

- Cremefyld
- Rør ricotta sammen med merian i en skål og smag til med salt og peber.
- Samling
- Fordel halvdelen af cremen med en spatel på squashfladerne.
- Fordel de hakkede nødder og rucola.

- Fordel skinken (kan udelades hvis rullerne skal bruges som tilbehør til kød).
- Fordel den anden halvdel af cremen med en spatel på skinkefladen.
- Rul forsigtigt squashrullen sammen med bagepapiret. Buk enderne af bagepapiret ind over rullen efter halvdelen, så enderne rulles med den sidste halvdel og rullen lukkes.

- Sæt squashrullerne i køleskabet i et par timer så de stivner lidt og lettere kan skæres ud.
Skær i 3-4 cm tykke skiver med en meget skarp kniv (f.eks. en laksekniv).
| NÆRINGSINDHOLD | PR. 100 G | PR. X (171 G) |
|---|---|---|
| Energi | 283 kJ | 484 kJ |
| Fedt | 4,7 g | 8 g |
| Mættede fedtsyrer | 1,5 g | 2,6 g |
| Kulhydrat | 1,9 g | 3,2 g |
| Sukker | 2,3 g | 3,9 g |
| Protein | 3,9 g | 7 g |
| Salt | 0,3 g | 0,5 g |
karstentanggaard.dk har indhold fra gugge.dk – især opskrifter som Karsten har lavet siden 2000.
Karsten driver også bedresikkermad.dk hvor han hjælper professionelle køkkener med at bruge lavtemperatur-tilberedninger i praksis, som et redskab til at servere bedre, billigere og mere sikker mad. Læs her om BedreSikkerMad og Karsten.
(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2001-2026.