En smørsauce er hurtig at lave: Det er mest smør, men den har en bund af indkogt løg og citronsaft som giver et frisk/syrligt modspil, og passer godt til lyse fisk eller grøntsager. Den er meget koncentreret, så der skal ikke så meget til en kuvert.
1 X = sauce til 1 kuvert (ca. 50 g).
| GRAM | INGREDIENS | ANDEL % |
|---|---|---|
| 48 | Skalotteløg (1 skalotteløg vejer ca. 50 g), hakkede | 23 % |
| 4,0 | Citronsaft | 2 % |
| 80 | Hvidvin | 38 % |
| 0,4 | Peberkorn | 0 % |
| 80 | Smør, koldt i tern | 38 % |
| 212 | SAMLET VÆGT |
- Kom alt undtagen smør i en lille gryde og kog det ind ved god varme til der næsten ikke er væske tilbage.
- Si væsken over i en anden gryde, og pres mest muligt væde ud af løgene.
- Sæt gryden over svag varme og pisk smørret i lidt ad gangen til saucen er cremet. Saucen må ikke koge, så skiller den.
- Smag til med salt og peber.
- Hæld saucen i en varm serveringsskål eller direkte på tallerkenerne.
Saucen stivner når den bliver kold (den består mest af smør), men kan lunes igen ved svag varme før ny servering.
| NÆRINGSINDHOLD | PR. 100 G | PR. X (53 G) |
|---|---|---|
| Energi | 1.323 kJ | 701 kJ |
| Fedt | 30,7 g | 16 g |
| Mættede fedtsyrer | 20,2 g | 11 g |
| Kulhydrat | 3,5 g | 1,9 g |
| Sukker | 2,4 g | 1,3 g |
| Protein | 0,6 g | 0,3 g |
| Salt | 0,4 g | 0,2 g |
karstentanggaard.dk har indhold fra gugge.dk – især opskrifter som Karsten har lavet siden 2000.
Karsten driver også bedresikkermad.dk hvor han hjælper professionelle køkkener med at bruge lavtemperatur-tilberedninger i praksis, som et redskab til at servere bedre, billigere og mere sikker mad. Læs her om BedreSikkerMad og Karsten.
(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2001-2026.