Tilbehør eller frokostret, 1 X = 1 kuvert på ca. 200 g.
1 X start g
226
Svind %
1 X slut g
203
X
| GRAM | INGREDIENS | ANDEL % |
|---|---|---|
| RøDBEDER | ||
| 480 | Rødbede (1 mellemstor rødbede vejer ca. 160 g) | 53 % |
| 48 | Olivenolie | 5 % |
| 48 | Balsamicoeddike (god men ikke nødvendigvis ægte) | 5 % |
| DRESSING | ||
| 80 | Peberrod (vejer typisk 8 g/cm uden skræl), friskrevet | 9 % |
| 160 | Creme fraiche 18% | 18 % |
| 8 | Hvidvinseddike | 1 % |
| PYNT | ||
| 80 | (Evt.) Parmesan, friskrevet | 9 % |
| 904 | SAMLET VÆGT |
- Tænd ovnen på 230°.
- Skrub rødbederne (små/friske kan beholde de nederste 3-4 cm af stilkene).
- Læg dem i et ovnfast fad og hæld olie og balsamico over. Drys med 1 spsk salt og kværn peber over.
- Dæk med staniol og bag ca. 30-50 min til de er møre (afhænger af størrelse).
- Lad rødbederne køle af (skær evt. i mundrette stykker).
- Dressing: Bland peberrod med creme fraiche og smag til med salt, peber og evt. lidt hvidvinseddike (det skal være ret stærkt). Kan fordeles over salaten, men det ser pænere ud i en skål for sig (rødbederne gør det hele lyserødt).
- Riv evt. parmesanost i flager over fadet (med en skrællekniv eller et rivejern).
Server rødbederne som frokostret (gerne med en frisk og letbitter salat) eller som tilbehør til kød eller kylling.
| NÆRINGSINDHOLD | PR. 100 G | PR. X (226 G) |
|---|---|---|
| Energi | 645 kJ | 1.458 kJ |
| Fedt | 10,9 g | 25 g |
| Mættede fedtsyrer | 4,3 g | 10 g |
| Kulhydrat | 7,8 g | 18 g |
| Sukker | 7,1 g | 16 g |
| Protein | 5,0 g | 11 g |
| Salt | 0,3 g | 0,7 g |
karstentanggaard.dk har indhold fra gugge.dk – især opskrifter som Karsten har lavet siden 2000.
Karsten driver også bedresikkermad.dk hvor han hjælper professionelle køkkener med at bruge lavtemperatur-tilberedninger i praksis, som et redskab til at servere bedre, billigere og mere sikker mad. Læs her om BedreSikkerMad og Karsten.
(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2001-2026.