Klaret smør

Klaret smør bruges som en enkel sauce til f.eks. kartofler.

Klaret smør er også godt at brune/stege i, da det kan klare høje temperaturer uden at branke. Det klarede smør kan stå fremme på køkkenbordet i flere uger, klar til stegning.

Den koncentrerede smørsmag og federe konsistens kan bruges som ingrediens i bearnaise og hollandaise hvis man vil have en ekstratyk sauce.

1 X = sauce til 1 kuvert (ca. 80 g).

1 X start g
100
Svind %
1 X slut g
80
X
GRAM INGREDIENS ANDEL %
100 Smør 100 %
100 SAMLET VÆGT
  1. Smelt smørret ved god varme i en stor gryde (med plads ingredienserne x 5, så der er plads til at det koger op) indtil det er smeltet.
  2. Skru lidt ned og lad smørret netop koge (små bobler og tydelig spruttende lyd, så længe der er vand der frigives) i 8-12 min.
  3. Efter et par minutter vil der dannes et hvidt skum.
  4. Efter ca. 12-15 min vil den spruttende lyde stoppe (dvs. vandet er væk) og “smørret” (smørfedtet) vil være gyldent og have et lag af hvide “skorper” på overfladen. Nu er smørret klaret og temperaturen er på ca. 110-115° (fortsæt evt. så det bliver til ghee).
  5. Lad smørfedtet køle af.
  6. Hæld forsigtigt smørfedtet over i en anden beholder gennem et te-filter så bundfald og overfladerester ikke kommer med. Eller: Lad det køle af så fedtet stiver og kan fjernes fra den flydende valle (vand og proteiner).
NÆRINGSINDHOLD PR. 100 G PR. X (100 G)
Energi 3.047 kJ 3.047 kJ
Fedt 81,5 g 82 g
Mættede fedtsyrer 53,5 g 54 g
Kulhydrat 1,2 g 1,2 g
Sukker 0,6 g 0,6 g
Protein 0,6 g 0,6 g
Salt 0,9 g 0,9 g

karstentanggaard.dk har indhold fra gugge.dk – især opskrifter som Karsten har lavet siden 2000. Karsten driver også bedresikkermad.dk hvor han hjælper professionelle køkkener med at bruge lavtemperatur-tilberedninger i praksis, som et redskab til at servere bedre, billigere og mere sikker mad. Læs her om BedreSikkerMad og Karsten.
(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2001-2026.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *