Butterdejssnacks

Snack, X = 1 servering med 2 kurve og 2 kugler på i alt 120 g.

1 X start g
131
Svind %
1 X slut g
118
X
GRAM INGREDIENS ANDEL %
225 Butterdej 43 %
28 Æg, helt (der er ca. 55 g i et stort æg), sammenpisket 5 %
100 Creme fraiche 38% 19 %
1,6 Chiliolie 0 %
75 Lakserogn 14 %
20 Hvidløgsost 4 %
75 Rødløg (1 rødløg vejer ca 150 g), fint hakket 14 %
525 SAMLET VÆGT
  1. Hvis butterdejspladerne er frosne: Tag dem ud så de kan tø op (ca. 30 minutter).
  2. Tænd ovnen (250 grader varmluft).
  3. Læg butterdejspladerne på bagepapir og udstik 16 runde plader på 6 cm per X. Udstik derefter disse plader med en 4 cm-ring. Fjern de mindste plader, så der bliver store plader og ringe tilbage (gem de mindste plader).
  4. Pensl pladerne med sammenpisket æg og placer ringene ovenpå, så det bliver til små kurve. Prik bundene godt (så hæver de ikke så meget).
  5. Alt (også de små 4 cm plader) bages i varmluftovn ved 250 grader i ca 8-12 minutter til de er lysebrune (tag evt. de små plader ud tidligere). Nogle af kurvene vil måske vælte, men de kan rettes op med et fast tryk når de er afkølede.
  6. Køl det af i 10-15 minutter på rist.
  7. Smag creme fraichen til med peber (ikke salt: Lakserognen er salt nok) og et par dråber chiliolie.
  8. Fyld kurvene
    • Nederst en tsk creme fraiche.
    • Derefter en halv tsk hakket rødløg.
    • Til sidst lakserogn (ca. 1,5 tsk).
  9. De små plader er blevet til kugler: Flæk dem, og smør en halv tsk hvidløgsost på den ene halvdel, og klistr den anden halvdel på.
NÆRINGSINDHOLD PR. 100 G PR. X (131 G)
Energi 1.516 kJ 1.986 kJ
Fedt 20,8 g 27 g
Mættede fedtsyrer 8,5 g 11 g
Kulhydrat 21,6 g 28 g
Sukker 1,7 g 2,2 g
Protein 7,6 g 10 g
Salt 0,7 g 0,9 g

karstentanggaard.dk har indhold fra gugge.dk – især opskrifter som Karsten har lavet siden 2000. Karsten driver også bedresikkermad.dk hvor han hjælper professionelle køkkener med at bruge lavtemperatur-tilberedninger i praksis, som et redskab til at servere bedre, billigere og mere sikker mad. Læs her om BedreSikkerMad og Karsten.
(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2001-2026.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *