Appelsinkage

Dessert. 1 X = 1 kage på godt 1.100g, passer til 8 kuverter (á ca. 135 g).

1 X start g
1.098
Svind %
1 X slut g
1.043
X
GRAM INGREDIENS ANDEL %
APPELSIN
360 Appelsin (1 appelsin vejer ca. 150 g), økologiske 33 %
DEJ
180 Sukker 16 %
198 Æg, helt (der er ca. 55 g i et stort æg) 18 %
120 Mandler, fint hakkede 11 %
108 Hvedemel 10 %
12 Bagepulver 1 %
60 Smør 5 %
PYNT
36 Flormelis 3 %
24 Æg, hvide (der er ca. 35 g i en æggehvide) 2 %
1.098 SAMLET VÆGT
  1. Appelsiner
    • Vask appelsinerne og kog dem ved svag varme i 1 time.
    • Hæld vandet fra og lad appelsinerne blive kolde (1/2 time).
    • Skær skræl og det hvide inderskind af den ene appelsin og smid det væk. Fjern stilkroden fra den anden appelsin.
    • Skær de to appelsiner i grove stykker, fjern alle sten og blend appelsinerne til mos.
  2. Tag smørret ud af køleskabet, så det kan blive blødt.
  3. Tænd ovnen på 180º.
  4. Pisk sukker og æg til sukkeret ikke knaser mere og massen er hvidgul.
  5. Sigt mel og bagepulver i en anden skål og vend det forsigtigt i æggemassen sammen med resten af ingredienserne.
  6. Fordel massen i 24-26 cm smurte springforme (en form pr. X) og bag ved 180º i ca. 40-45 min til der ikke længere hænger dej ved en træpind, stukket ind i midten.
  7. Lad kagen køle af i formen, og tag den derefter ud.
  8. Pynt
    • Rør flormelis sammen med lidt vand og pisk 1/2 æggehvide i til massen er tyktflydende. Kom i en sprøjtepose (eller plastpose hvor der klippes et lille hul i det ene hjørne).
    • Sprøjt striber over kagen, først på den ene led, drej 90º og så på den anden.
    NÆRINGSINDHOLD PR. 100 G PR. X (1.098 G)
    Energi 1.100 kJ 12.078 kJ
    Fedt 12,0 g 132 g
    Mættede fedtsyrer 3,9 g 43 g
    Kulhydrat 31,1 g 341 g
    Sukker 23,2 g 255 g
    Protein 6,6 g 72 g
    Salt 0,5 g 5 g

    karstentanggaard.dk har indhold fra gugge.dk – især opskrifter som Karsten har lavet siden 2000. Karsten driver også bedresikkermad.dk hvor han hjælper professionelle køkkener med at bruge lavtemperatur-tilberedninger i praksis, som et redskab til at servere bedre, billigere og mere sikker mad. Læs her om BedreSikkerMad og Karsten.
    (C) Copyright Karsten Tanggaard, 2001-2026.

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *